Tilbage til forsidenTilbage til forsiden
Beboer Boliger Om AAB Selvbetjening Kontakt AAB vask Presse Intranet Intranet
Søg:
Print siden
|Ole Rømer Observatoriet

 
Forevisning på Ole Rømer Observatoriet
onsdag den 15. september kl. 19.00
 
Her har du en enestående mulighed for at se stjernehimlen over Århus.
Kort fortalt består en forevisning af en rundvisning i observatoriet, en præsentation af kikkerterne, et lille astronomiforedrag med plads til spørgsmål og måske en genfortælling af en af stjernehimlens mange myter - og er vejret klart, så naturligvis et kig på aftenhimlen gennem Observatoriets 11" teleskoper.
 
Vi vil se på Månen, planeterne, stjernehobe eller en galakse - det er helt afhængigt af, hvad der er på himlen netop den aften.
Er vejret klart er månelandskabet fascinerende at se i f.eks. 88 ganges forstørrelse. Det er et syn man aldrig glemmer, og det kan blive starten på en livslang glæde ved nattehimlen og dens eventyrverden. Også planeterne Mars, Jupiter og Saturn er imponerende. Desuden vil vi måske se på en dobbeltstjerne, som er to (eller flere) stjerner i baner om hianden.
 
Er vejret ikke klart har vi mulighed for at vise flotte billeder fra f.eks. Hubble Rum Teleskopet og tage en snak om solformørkelser, måneformørkelser, kometer, meteorer og meteoritter, liv på Mars eller andre steder, UFO'er, rum- og tidsrejser, stjerners fødsel, liv og død; supernova-eksplosioner eller sorte huller. Der er altid tid til at svare på spørgsmål!
 
Ole Rømer Observatoriet ligger på Observatorievejen 1, tæt ved Jydsk Væddeløbsbane. Bus linje 1 og 18 går næsten til døren. Tilmeldte møder op et par minutter før forevisningen starter.
 
Er du interesseret i at deltage kan du tilmelde dig på beboerarrangement@aabnet.dk eller telefon 89 31 31 95 i perioden mandag 30. august kl. 10 til fredag 3. september kl. 12.

|Nyheder
1. september 2010
Ledige stillinger.....
Læs mere
9. august 2010
Beboernyt august nr.
Læs mere
16. juli 2010
Adgang til lejemål
Læs mere
Nyhedsarkiv

|Arrangementer
15. september 2010
Ole Rømer Observatoriet
Læs mere
28. september 2010
Firmabesøg på Crisplant
Læs mere
12. oktober 2010
Rundvisning på Atletion
Læs mere
Flere arrangementer
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag besked om nyheder og aktiviteter